Quantcast
Channel: Small Biz eMarketing
Viewing all articles
Browse latest Browse all 12

Marketing automation for mindre virksomheder

$
0
0

Marketing automation har længe været en del af marketingafdelingen i store virksomheder, men kan mindre virksomheder også anvende marketing automation i deres virksomheder? Det vil denne artikel forsøge at svare på.

Hvad er Marketing Automation?

Marketing automation medvirker til at automatisere en stor del af dine forskellige digitale marketing programmer og aktiviteter. Det er et softwaresystem, der sørger for, at din kommunikation med potentielle kunder sker automatisk på det rigtige tidspunkt, det rigtige sted og med det rigtige indhold. Automationen foregår især på den måde, at tingene kun skal sættes op én gang og så kører det automatisk derfra.

Marketing automation anvendes især til leadgenerering og såkaldt lead nurturing, hvor man “varmer” potentielle kunder op til at blive rigtige købere på et senere tidspunkt.

Hvad er indholdet i marketing automation?

Marketing automation består af mange forskellige aktiviteter og dele og man kan sige, at ligeså snart du har fået et system til at automatisere en marketingproces, så er der tale om marketing automation. Men der er især én aktivitet, der er hovedingrediensen i automation og det er

Email marketing

Som lille virksomhed er det her man kan starte ud på en nem måde med marketing automation. Der er rigtigt mange virksomheder, der anvender Mailchimp og med dette er det let at starte sin første automatisering. Lad og tage et eksempel. Du sælger kaffeautomater til virksomheder og vil gerne have at folk kontakter dig for at aftale et møde om en kaffeløsning. Men desværre er det jo ikke alle, der besøger din website, der er interesseret i det med det samme. Så i stedet har du lavet en online beregner, der viser hvilken kaffeløsning, den enkelte virksomhed har brug for.

Og det smarte er, at for at få sin beregning tilsendt, skal man angive sin email adresse.

Når folk gør det, aktiverer det samtidigt et automatisk email-flow på 10 emails, som sendes til kunden med 3-4 dages mellemrum og kun på hverdage. Dette email-flow er sat sådan sammen, at det skal få modtagerne til at kontakte dig og aftale et møde. Altså føre de potentielle kunder igennem din salgstragt.

Email-flowet skal kun sættes op én gang og kører så automatisk. Smart ikke?

Men som du måske har lagt mærke til, så indeholder ovenstående kaffe-eksempel flere elementer, som også er en del af marketing automation.

Lead magnet

Du skal bruge noget af værdi for at få folk til at afgive deres email adresse. I dette tilfælde var det en online beregner. Det kan også være en e-bog, whitepaper, video eller et e-mail kursus. Bare det er af høj værdi for kunden.

Landingsside

Du skal også bruge en landingsside. Du kan naturligvis bruge en af dine normal websider, men i de fleste tilfælde skal du anvende en landingsside, der er designet til formålet.

Formular

På landingssiden vil der typisk være en formular, som skal udfyldes og som skal forbindes til dit email- eller automationsystem. Den skal også designes, så den ser indbydende ud.

Det er de ting du som en mindre virksomhed sagtens kan starte ud med. Mere kompliceret behøver det ikke at være i starten. Men naturligvis kan det udvides og det kræver så et mere dedikeret automation system, der også har følgende elementer:

Workflows

Du kan opsætte kampagner, der baseres på dine leads handlinger og aktiviteter. Altså om de klikker eller ikke klikker, ser bestemte sider og så videre.

Lead scoring

Alt efter de enkelte leads handlinger og aktiviteter kan du i et marketing automation system give dem point. Og jo flere points desto varmere et lead er personen.

Lead management

Når lead’et er varmt nok kan en integration med dit CRM system sørge for at personen automatisk overflyttes til CRM systemet og at det dermed overgives til salget, der kan bearbejde personen videre derfra.

Og så begynder det at blive lidt mere kompliceret og kræve et decideret marketing automation system. Eller at man anvender en service som Zapier til at integrere de systemer, man allerede har.

Indlægget Marketing automation for mindre virksomheder blev først udgivet på Small Biz eMarketing.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 12

Latest Images

Trending Articles





Latest Images